Fik kvittering af røvere
En af de første, der udforskede olmekerne, var den danske eventyrer og desperado Frans Blom, som i 1919 blev smidt ud af sit velhavende borgerhjem i København. Frans’ far var en velstående og givetvis særdeles krakilsk købmand, der krævede total lydighed, flid, ordenssans og sparsommelighed af sine børn. I hjemmet talte man engelsk mandag og tirsdag, tysk onsdag og torsdag og fransk fredag og lørdag. Om søndagen fik børnene - og konen - lov til at slappe af med det danske modersmål. Frans gjorde helhjertet oprør mod den gamle patriark. Faktisk gjorde han sig så umulig, at hans far gav ham en enkeltbillet over Atlanterhavet til Mexico.
En overgang i 1920’erne arbejdede Frans Blom som lønningschef for et amerikansk olieselskab og under sine rideture i Tabascos jungle stødte han på nogle underlige og kolossale stenhoveder. De var ofte halvvejs begravet i jorden og de forestillede mærkelige, brede hjælmklædte ansigter.
Under en af turene mødte han også en samling banditter, der havde besluttet at tage sækkene med olieselskabets lønposer fra ham.
"Pengene eller livet, senor!" snerrede en skummelt udseende fyr, mens han prikkede Frans Blom i maven med sin riffel.
"Meget vel, den herre," samtykkede Frans. "Men jeg må bede om en kvittering. Hvis jeg kommer hjem uden kvittering, tror chefen bare, at jeg selv har taget pengene."
Skurken så forvirret ud. Så blottede han et mangelfuldt tandsæt i
et bredt grin. "Selvfølgelig, senor. Selvfølgelig. Vi er vel mænd af ære!"
Hvorpå han skrev en kvittering, som Frans kunne få med hjem.